Indlæser
Skab en klimavenlig have fuld af biodiversitet! Aflyst
Dato og tid
Mandag d. 21. oktober 2024 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist
Mandag d. 21. oktober 2024 kl. 12:00
Sted
Kulturhus Syd,
Hovmarken 7,
3000 Helsingør
Kulturhus Syd
Hovmarken 7
3000 Helsingør
Skab en klimavenlig have fuld af biodiversitet! Aflyst
Gør haven klimavenlig, øg biodiversiteten, gør havearbejdet nemmere og få bedre dyrkningsjord. Mød Per Gundersen.
Hvad får os til at beslutte at omlægge til bæredygtig og klimavenlig have og hvordan gør man. Mød to forskere som begge arbejder med at gøre private haver mere bæredygtige, klimavenlige og biodiverse.
- Overvejer du at omlægge til bæredygtig have, så kom med i en ERFA-GRUPPE og mød andre med samme planer eller med erfaring fra omlægning!
Professor Per Gundersen har i sin parcelhushave i Københavns Nordvest kvarter gennem mange år eksperimenteret med at gøre sin have mere klimavenlig. I 27 år har han ikke ikke har kørt haveaffald på genbrug, men har i stedet opbevaret det i kvasbunker i haven. Per Gundersens beregninger viser, at hans have på blot 600 m2 lagrer over 6 ton mere CO2, end hvis den kun bestod af en græsplæne. Han har i sin have udviklet metoder til at integrere haveaffaldet i flettede havebede, så det også medvirker til at fremme det æstetiske udtryk i haven.
Per Gundersen vil vise betydningen af at have en mangfoldighed af træer og buske i haven, som både medvirker til at binde CO2 og fremme en alsidig biodiversitet. Levesteder som tiltrækker både insekter og dyr og skaber et sundt økosystem i haven.
En klimavenlig have, siger Per Gundersen, er nemmere at holde, sparer tid som ellers skulle bruges til græsslåning, lugning og kørsel til genbrugspladsen med bunker af haveaffald. En klimavenlig have giver stadig mulighed for både at have mindre græsplæne og bede med blomster. En have som er nem at holde og som til dels kan passe sig selv.
Per Gundersen vil vise, hvordan man selv kan beregne sin haves CO2aftryk, og simple metoder til at se jordforbedringen som sker ved at lade haveaffaldet blive i haven.
Per Gundersen er professor i skovøkologi på Københavns Universitet.
Lektor Julie Emontspool er del af CUHRE projektet på SDU, som undersøger hvad der får os til at omlægge til bæredygtig have:
"Der er tegn på, at mange mennesker i dag – som reaktion på miljøkrisen – bruger haven som inspirationskilde til en mere bæredygtig levevis, f.eks. ved at lave insekthoteller, kompostere eller dyrke egne grøntsager – ikke kun til gavn for mennesker, men også for andre arters liv og biodiversitet. Tilgange til jordbrug såsom permakultur, regenerativ dyrkning og 'vilde’ haver, har vundet indpas i de senere år, og samfundsaktører, både enkeltpersoner og organisationer, har taget denne praksis til sig. Disse praksisser omfatter en mangfoldighed af klimavenlige jordbrugsteknikker, der bredt fokuserer på genetablering af biodiversitet, beskyttelse og genopbygning af kulstoflagre i jorden og på reduktion af drivhusgasser, der udledes under fødevareproduktion. Derudover fremmer disse praksisser generelt alternative forståelser af vores plads som mennesker i den levende verden, frem for at opfatte 'naturen' som noget, der skal udnyttes som ressourcer." (CUHREs hjemmeside)
Julie Emontspool er lektor på Syddansk Universitet i Odense
Kom med i en ERFA-havegruppe
På arrangementet vil der være mulighed for at møde andre som overvejer bæredygtig have eller har erfaring med omlægning. Det er vores ønske at interesserede fortsætter i en ERFA Havegruppe efter arrangementet.Havegruppen kan give gensidig støtte, arrangere studieture eller invitere fagpersoner.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
Kontaktinformation til arrangør
Haveselskabet Helsingør
Haveselskabet Helsingør
Tlf: +45 60778019
helsingoer@haveselskabet.dk
Kontaktinformation til arrangør
Haveselskabet Helsingør
Haveselskabet Helsingør
Tlf: +45 60778019
helsingoer@haveselskabet.dk